Det kræver hverken have eller højbede at dyrke sine egne kartofler, for en altan og et par egnede beholdere er fuldt ud tilstrækkeligt. Kartofler er en af de mest taknemmelige afgrøder at dyrke i beholdere, så længe de grundlæggende biologiske betingelser for lys, vand, læ og jord er opfyldt.

Beholder, dræn og den rette placering

Valget af beholder er det første vigtige skridt, da kartofler har brug for plads til både rødder og knolde. Beholderen bør rumme mindst 10 til 15 liter pr. læggekartoffel, og her fungerer stofposer, såkaldte “grow bags”, murerspande eller store urtepotter fint. Det er afgørende, at beholderen har drænhuller i bunden, da stående vand fjerner ilt fra jorden og hurtigt får knoldene til at rådne. En af de hyppigste fejl blandt nybegyndere er netop overvanding i beholdere uden tilstrækkeligt dræn.

Placeringen på altanen har direkte indflydelse på udbyttet. Kartoffelplanter kræver minimum 6 timers direkte sollys om dagen for at udføre tilstrækkelig fotosyntese til knolddannelsen. Læ er dog lige så vigtigt som sol. Kraftig vind på en altan udtørrer jorden hurtigt og kan knække de sprøde stængler. Placér derfor beholderne i et solrigt hjørne med læ, eller læg et lag jorddække (f.eks. halm) for at mindske fordampningen.

Læggekartofler, sorter og forspiring

Når det gælder selve kartoflerne, bør du altid vælge godkendte læggekartofler og undgå spisekartofler fra supermarkedet. Supermarkedskartofler kan nemlig være sprøjtet med spirehæmmere eller bære vira og skimmel, som smitter jorden.

Valget af sort påvirker både vækstsæsonen og smagsprofilen:

• Tidlige sorter (Solist, Karat): Det oplagte valg til altanen. De har en kort vækstsæson, fylder mindre i beholderen og leverer et hurtigt udbytte, inden pladsen bliver for trang. Solist giver tidlige, faste knolde med en mild og frisk smag, mens Sava er en ekstremt robust og velsmagende spisekartoffel, der egner sig fantastisk til krukker.
  
• Mellemtidlige og sildige sorter (Ditta, Aspargeskartoffel): Kan lade sig gøre, men kræver store beholdere og tålmodighed. Ditta giver faste knolde med en dyb, nøddeagtig smag. Vær dog opmærksom på delikatessekartofler som Aspargeskartoffel: De har en fantastisk smøragtig smag, men danner en enorm topvækst og kræver op til 4–5 måneders vækstsæson. På en begrænset altanplads resulterer de ofte i et skuffende lille udbytte i forhold til den plads og tid, de beslaglægger.

For at give kartoflerne en god start lægges de lyst og køligt ved 10 til 15 °C i tre til fire uger før lægning. Denne forspiring stimulerer korte, tykke og mørkegrønne spirer, som sikrer en hurtigere og stærkere vækst.

Lægning i etaper (hyppning)

Kartofler danner nye knolde på de stængler, kaldet stoloner, der vokser ud over læggekartoflen, og derfor skal de plantes i etaper ved hjælp af hyppning. Du starter med at fylde 10 til 15 cm løs og næringsrig pottemuld i bunden af beholderen. Derefter placeres én til to forspirede kartofler med spirerne opad, hvorefter de dækkes af cirka 5 cm jord. Når stænglerne efterfølgende vokser 10 til 15 cm op over jorden, fylder du mere jord i beholderen, så kun de øverste blade stikker op. Denne proces gentages i takt med væksten, indtil beholderen er fyldt op til cirka 5 cm fra kanten.

Nybegyndere begår ofte den fejl at fylde spanden helt op med jord fra starten eller lægge for mange kartofler i samme spand. Dette giver pottetrang, konkurrence om næringen og et svagt udbytte af meget små kartofler.

Vand, gødning og kompost

Jorden skal holdes jævnt fugtig, så den hverken er knastør eller svappende våd. Udtørring under knolddannelsen stopper væksten og giver små eller deforme kartofler.

Ernæringsmæssigt har kartofler brug for en afbalanceret gødning. Organisk kartoffelgødning, nedbrudt husdyrgødning eller kompost fungerer bedst, da det frigiver næringsstofferne langsomt. Du kan lave din egen altankompost ved hjælp af en kompakt Bokashi-spand, hvor grøntsagsaffald fermenteres og derefter blandes i pottemulden. En klassisk nybegynderfejl er at tilføre for meget kvælstofholdig kunstgødning. Kvælstof stimulerer en voldsom vækst af grønne blade på bekostning af knolddannelsen under jorden.

Forebyggelse af skadedyr, sygdomme og solanin

Dyrkning i beholdere på en altan beskytter mod mange jordbyrdige sygdomme, men kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) kan ramme via luftbårne sporer i fugtige somre. Skimmel viser sig som brune pletter på bladene. Forebyg ved altid at vande direkte i jorden frem for på bladene, da våde blade fremmer svampeangreb. Rammes planten af skimmel, klippes hele toppen af helt nede ved jordoverfladen for at forhindre, at sporerne vaskes ned til knoldene. Bladlus kan forebygges ved at holde planterne i god vækst og spules af med en blid vandstråle, hvis de opstår.

Under hele forløbet skal du sikre dig, at knoldene ikke eksponeres for sollys. Vokser knoldene helt op til jordoverfladen og rammes af lys, danner de klorofyl og bliver grønne, samtidig med at de udvikler det naturlige giftstof solanin. Reglen er altid at holde knoldene helt dækket af jord, og grønne kartofler altid skal smides ud.

Høst og realistisk udbytte

Høsten kan begynde, så snart du kan mærke små nye kartofler i jorden cirka 8 til 10 uger efter lægning, hvilket ofte falder sammen med plantens blomstring. Vil du derimod have gemmekartofler, høstes de først, når hele topplanten visner ned om efteråret.

Du kan realistisk forvente et udbytte på cirka 0,5 til 1,5 kg kartofler pr. læggekartoffel afhængigt af pottestørrelse, sort og pasning. Påstande om ti til tyve kilo i én enkelt spand er fysiologisk umulige i praksis, men med den rette pleje får du et velsmagende og fuldt udbytte ud af din altanplads.