Trojanerhesten i Debatten: Når “Frihedskamp” er Betalt Propaganda

Det er ubehageligt at blive snydt. Endnu værre er det at opdage, at ens egne kerneværdier – frihed, skepsis over for magten og ytringsfrihed – er blevet brugt som våben imod en selv.

Sagen om Zenia Grynberg, der gik fra at være en hyldet frihedsstemme i Liberal Alliance til at blive afsløret som central figur i en prorussisk påvirkningssag, er et skoleeksempel på moderne krigsførelse. Det er ikke krig med kampvogne, men med ord.

Her dissekerer vi sagen for at vise, hvordan legendering (opbygning af dækidentitet) fungerer, og hvordan du selv kan spotte advarselslamperne, før skaden er sket.

Del 1: Dækidentiteten (2012)

“Jeg kender ondskaben, og jeg ser den i Danmark”

Hvis vi kigger tilbage på en artikel fra Verdens Kvinder, ser vi et mesterligt stykke håndværk i troværdigheds-opbygning. Grynberg, der dengang var LA-politiker, brugte sin sovjetiske baggrund som et uigennemtrængeligt skjold.

Hendes grundfortælling var simpel og forførende for enhver liberal vælger:

“Jeg er flygtet fra kommunismen. Derfor ved jeg bedre end jer, hvornår staten bliver totalitær. Og den danske velfærdsstat ligner Sovjet.”

Dette er det første Red Flag: Falsk Ækvivalens.

Ved at sidestille dansk bureaukrati med et morderisk diktatur, opnår hun to ting:

  1. Immunisering: Hvis du modsiger hende, “forstår du ikke frihedens pris”.
  2. Radikalisering: Hun flytter grænsen for, hvad der er acceptabel kritik. Pludselig er det ikke bare skatten, der er problemet – det er selve statens legitimitet.

Dette var “krogen”. Hun lignede en allieret. Hun talte ind i en eksisterende frustration (høje skatter/bureaukrati), men tilføjede en giftig dosis system-had.

Del 2: Afsløringen (2025)

Når masken falder

Da Ekstra Bladet og andre medier begyndte at grave (bl.a. via Pravfond-lækagen), krakelerede billedet. Det, der lignede “frihedskamp”, lignede nu en påvirkningsoperation.

  • Infiltration: Hun nøjedes ikke med at skrive læserbreve; hun søgte fysisk adgang til magtens centrum (fester med LA-toppen). I efterretningsverdenen kaldes dette access agenting. Det er sværere at mistænke en, du har drukket vin med.
  • Transaktionel Påvirkning: Når der er penge involveret fra russiske fonde, ophører “holdningen” med at være en holdning. Det bliver et produkt.

Kontrasten er total: Mens hun offentligt advarede mod “Sovjet-tilstande” i Danmark, arbejdede hun i kulissen for interesser, der repræsenterer den moderne arvtagere til netop Sovjetunionen.

Del 3: Din Værktøjskasse – Sådan spotter du dem selv

Vi kan ikke vente 10 år på, at journalisterne afslører hver eneste påvirkningsagent. Du er nødt til at skærpe din egen radar.

Her er de 3 konkrete markører, vi kan udlede af denne sag. Brug dem, næste gang du læser et indlæg, der får pulsen op:

1. Testen: “Reform eller Destruktion?” 🔨

En ærlig debattør vil forbedre Danmark. En påvirkningsagent vil nedbryde tilliden til Danmark.

  • Spørgsmål: Foreslår personen en løsning på problemet, eller bruges problemet blot som bevis på, at hele “systemet er råddent”, “medierne lyver”, og “demokratiet er en illusion”?
  • Zenia-testen: Hendes retorik handlede sjældent om konkrete justeringer, men om at male et billede af Danmark som et totalitært fængsel.

2. Testen: “Ytringsfriheds-Skjoldet” 🛡️

Dette er et klassisk russisk greb: At bruge vestlige værdier mod Vesten.

  • Spørgsmål: Når personen møder modstand eller faktatjek, indgår de så i debatten? Eller trækker de straks “martyr-kortet” og påstår, at de bliver censureret af “Mainstream Medierne” (MSM)?
  • Mekanismen: Det skaber en “os mod dem”-følelse. Hvis du føler dig udstødt, bliver du en loyal følger af den, der siger: “De prøver at lukke munden på os!”

3. Testen: “Hvem gavner det?” (Cui Bono) 💰

Læg ideologien til side og se på konsekvensen.

  • Spørgsmål: Hvis vi gør præcis, som denne person siger (f.eks. stopper støtten til Ukraine, melder os ud af EU/NATO, mister tilliden til sundhedsvæsenet) – hvem bliver så stærkere? Og hvem bliver svagere?
  • Konklusionen: Hvis rådet konsekvent svækker Vestens sammenhængskraft og styrker en autoritær stats position, er det ligegyldigt, hvor “liberalt” eller “humanistisk” argumentet lyder. Resultatet er det, der tæller.

Konklusion

Sagen om Zenia Grynberg lærer os, at propaganda ikke altid kommer fra en troldefabrik med dårligt dansk. Den mest effektive propaganda kommer fra nogen, der ligner os, taler som os og fester med os.

Vær skeptisk, når nogen fortæller dig, at dit eget land er fjenden. Det er som regel der, ulven gemmer sig i fåreklæder.