I over et årti har Viktor Orbáns Ungarn fremstået som en urokkelig fæstning af illiberalt demokrati i hjertet af Europa. Men fæstningen slår nu dybe revner. En perfekt storm af økonomisk modvind, en uventet og stærk politisk udfordrer, selvforskyldt international isolation og en desperat kulturkrig har bragt regimet i sin mest sårbare position i mands minde. Vejen mod parlamentsvalget i 2026 er ikke længere en kroning, men en kamp for politisk overlevelse.
Fundamentet for Orbáns magt har altid været en simpel pagt med befolkningen: politisk loyalitet i bytte for økonomisk stabilitet og stigende velstand. Den pagt er nu brudt. Med en vækst tæt på nul, et stort hul i statskassen og med op mod 20 milliarder euro i afgørende EU-midler indefrosset på grund af brud på retsstatsprincipperne, er regeringens evne til at levere på sine økonomiske løfter forsvundet.
Ind i det politiske tomrum, som den økonomiske utilfredshed har skabt, er en ny figur trådt frem: Péter Magyar. Som tidligere insider i Fidesz-systemet har han en unik troværdighed, når han angriber regimet for korruption. Hans partis chokresultat på næsten 30% ved Europa-Parlamentsvalget var et politisk jordskælv, der beviste, at en betydelig del af ungarerne – også uden for de liberale enklaver i Budapest – tørster efter et alternativ.
Orbáns svar på krisen på de indre og ydre linjer har været at gå i krig.
- Udadtil har han forvandlet Ungarns vetoret til et afpresningsvåben mod EU. Formålet er at tvinge Bruxelles til at åbne for pengekassen ved at blokere afgørende beslutninger om alt fra Ukraine-støtte til sanktioner mod Rusland. Strategien har ført til en hidtil uset isolation.
- Indadtil har han intensiveret kulturkrigen. Ved at gøre LGBTQ+-personer og liberale værdier til fjendebilleder, forsøger han at mobilisere sin kernebase og skabe et røgslør, der dækker over de reelle problemer.
Disse to strategier – veto-våbnet og kulturkrigen – er ikke tegn på styrke, men på desperation. De afslører en leder, der er løbet tør for positive visioner og i stedet må regere ved at skabe konstante konflikter.
Viktor Orbán er svækket. Den økonomiske model vakler, den politiske modstand er for første gang reel, og hans ageren i EU har gjort ham til en paria. De kommende år vil vise, om hans politiske maskineri er stærkt nok til at modstå presset, eller om de revner, der nu ses så tydeligt i facaden, vil føre til fæstningens fald i 2026. Regnskabets time nærmer sig for Viktor Orbán.
This is Weird 