Et Mønster af Frikøb? – Fra Stephensen til Fonseca

Hvad der i første omgang kunne ligne to adskilte personsager, der ramte Moderaterne med måneders mellemrum, tegner ved nærmere eftersyn et potentielt mønster. Nye afsløringer om forløbet omkring Jon Stephensens exit fra partiet rejser et alvorligt spørgsmål: Er forsøget på at købe Mike Fonsecas mandat ud af Folketinget ikke en enestående handling, men derimod en del af en fast strategi fra partiledelsens side, når interne kriser skal løses?

Den direkte forbindelse mellem de to sager blev afdækket i en ny bog, der afslørede, at Moderaternes ledelse angiveligt tilbød Jon Stephensen en million kroner for at forlade sin post. Dette tilbud faldt i forbindelse med den krise, der opstod omkring Stephensen, længe inden Fonseca-sagen ramte medierne.

Sætter man de to sager op side om side, bliver lighederne tydelige:

  • Sagen om Mike Fonseca: Efter at have forladt partiet grundet et forhold til en 15-årig, agtede Fonseca at fortsætte som løsgænger. På skjulte lydoptagelser tilbyder Lars Løkke Rasmussen ham knap 370.000 kroner for at nedlægge sit mandat.
  • Sagen om Jon Stephensen: Efter en række skandalesager om upassende beskeder og anklager fra hans fortid, blev Stephensen en belastning for partiet. Ifølge en ny bog blev han tilbudt en million kroner for at forlade Folketinget.

I begge tilfælde står partiet med et folketingsmedlem, der er blevet en politisk byrde, men som sidder på et mandat, der er afgørende for regeringens flertal. I begge tilfælde er løsningen, ifølge kilderne, at tilbyde en betragtelig sum penge for at få personen til at forlade Christiansborg helt.

Denne metode står i skærende kontrast til det løfte om en “ny politisk kultur”, som var hele grundlaget for Moderaternes eksistens. Brugen af økonomiske incitamenter til at løse politiske problemer og fjerne besværlige mandater bliver af kritikere set som indbegrebet af den gamle, lukkede og magtfuldkomne kultur, partiet ellers var sat i verden for at bekæmpe.

Afsløringen af det påståede tilbud til Stephensen ændrer derfor den samlede fortælling. Fonseca-sagen er potentielt ikke længere en desperat engangsforteelse, men snarere det andet kendte eksempel på en kynisk og problematisk metode. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvad der skete i en enkelt sag, men om der findes en systematisk usund kultur i toppen af Danmarks nye regeringsparti.

Anvendte kilder i denne artikel: