Når AI-drømmen drikker Danmark tør

Hver gang du spørger ChatGPT om en opskrift, eller beder Gemini om at sammenfatte en artikel, drikker du fra Danmarks vandforsyning. Det lyder absurd – men det er virkeligheden. Bag AI-boomet gemmer sig en voksende miljøkrise, der truer med at belaste vores klima, tømme vores vandressourcer og lægge beslag på enorme mængder af den grønne energi, vi så hårdnakket kæmper for at producere.

Danmark er midt i et datacenter-boom. Google, Apple, Meta og Microsoft har alle etableret eller planlagt massive datacentre på dansk jord. Senest har Guldborgsund Kommune indgået aftale med tyske Garbe Data Centers om Danmarks største datacenter nogensinde – et monster-projekt til 20 milliarder kroner på Falster. Men mens politikere jubler over investeringer og arbejdspladser, vokser bekymringen for de lokale miljøkonsekvenser.

Vandforbruget vi ikke taler om

Lad os starte med det mest tankevækkende: vandforbruget. Googles datacenter i Fredericia blev i sin tid godkendt til at forbruge 60 liter drikkevand per sekund ved fuld drift. Det svarer til næsten 1,9 milliarder liter årligt – hvad 23.880 danske husstande bruger på et helt år.

Og her kommer det absurde: I 2021 lovede Google at “erstatte grundvand med spildevand fra det lokale rensningsanlæg”. Fire år senere, i 2025, bruger datacenteret stadig rent drikkevand til nedkøling. Planerne om at bruge renset spildevand “står hen i det uvisse“.

Dette er ikke kun et dansk problem. Globalt forbruger AI-datacentre anslået 560 milliarder liter vand årligt i dag. Men prognoserne for 2027-2028 er foruroligende: Den globale AI-efterspørgsel forventes at kræve 4,2-6,6 milliarder kubikmeter vandudtag – mere end det samlede årlige vandforbrug for 4-6 lande på størrelse med Danmark. En Morgan Stanley-rapport forudser en 11-dobling af vandforbruget til omkring 1.068 milliarder liter årligt i 2028.

Når du sender en 100-ords prompt til ChatGPT, forbruger du cirka 500 ml vand – en hel plastflaske. Det er ikke vand, der kan genbruges. Cirka 80% af datacentrenes kølevand fordamper permanent. Vandet skal ofte være drikkevandskvalitet for at undgå korrosion og tilstopning. Det betyder, at mens verden kæmper med vandkrise, bruger vi rent grundvand til at køle computere.

Mere end halvdelen af verdens største datacenterhubs ligger i områder der allerede oplever middel til høj vandstress, tørke eller oversvømmelser. I vandstressede områder som Arizona og Oregon udgør datacentre mellem 6% til 25% af det totale vandforbrug i lokalområdet.

Klimaregningen der eksploderer

Så til klimaregningen. Danske datacentre forventes at bruge omkring 17 terawatt-timer strøm i 2030 – næsten en fjerdedel af hele Danmarks elforbrug. I 2040 kan tallet nærme sig det dobbelte. Dette kræver fire store havvindparker ekstra alene til datacentre.

Energistyrelsen har fordoblet sin prognose for datacentrenes elforbrug fra 15 TWh til 29 TWh i 2040, primært drevet af AI-efterspørgsel. Selvom Google markedsfører sit Fredericia-datacenter som grønt med 92% grøn strøm i 2023, er AI-drift ekstremt energikrævende. Globalt steg Googles drivhusgasudledning med 48% mellem 2019 og 2023, primært på grund af datacentre og AI. Selskabet erkender ærligt at “det kan blive udfordrende at nedbringe CO₂-udledningerne, efterhånden som vi bygger kunstig intelligens ind”.

Klimarådet advarer om at hvis udbygningen af vedvarende energi ikke kan følge med, risikerer vi at datacentrene ender med at trække på importeret strøm – og i perioder dermed på kul og gas. Danmark kan miste sin grønne profil, hvis datacentrene får strøm fra kulkraftværker herhjemme eller i udlandet.

Træning af GPT-3 forbrugte anslået 700.000 liter vand og udledte 552 tons CO₂ – svarende til 110 benzinbiler på fuld tid i et år. Og GPT-3 er småpenge sammenlignet med nyere, større modeller.

Spildt varme i et koldt land

Her er paradokset: Et datacenter i normalstørrelse producerer overskudsvarme svarende til opvarmning af en by med 50.000 indbyggere. I Danmark, hvor vi opvarmer vores hjem med fjernvarme, burde dette være guld værd. Men Googles datacenter har været i drift siden 2020, og der er stadig ingen storstilet udnyttelse af overskudsvarmen.

Placeringen af datacentre sker primært efter elnet og dataforbindelser – ikke efter hvor varmen bedst kan udnyttes. En ny politisk aftale fra januar 2025 fjernede prisloftet på overskudsvarme, hvilket forbedrer mulighederne. Meta’s datacenter i Odense har med succes leveret 215.000 MWh energi til fjernvarmenettet via Danmarks største varmepumpeanlæg. Men det er stadig undtagelsen, ikke reglen.

Arealbeslag og naturens pris

Google ejer nu samlet 1,1 millioner kvadratmeter jord i Fredericia. Sammen med Apple ejer Google over 400 hektar i Aabenraa – dobbelt så stort som de tre øvrige store datacenterprojekter i Danmark tilsammen.

Store datacentre er arealkrævende, og byggerierne kan påvirke eksisterende arealanvendelse og naturværdier. Klimarådet har advaret om at væksten i datacentre kan medføre tab af natur og landbrugsjord, hvis nybyggeri fortsat placeres på bar mark i stedet for at genbruge eksisterende industribygninger.

Den største biodiversitetseffekt er i værdikæden – ved udvinding af råstoffer, transport og produktion af byggematerialer. Googles datacenter har etableret nødstrømsgeneratorer forsynet med 518 kubikmeter dieselolie, som ved udvidelse vil stige tilsvarende. Risikoen for grundvandsforurening kræver konstant monitoring.

Hvem betaler regningen?

Klimarådet estimerer at datacentrene i 2030 vil belaste samfundet med en årlig udgift omkring 400 millioner kroner, hvis ikke den grønne omstilling håndteres korrekt.

Danske kommuner kæmper med at følge med. I Hørsholm Kommune siger borgmester Morten Slotved ærligt: “Vi er en lille kommune med 25.000 indbyggere og har ikke lige fem personer ansat til at finde ud af, hvad vi gør. Vi er afhængige af techvirksomhederne, og det er en kæmpe udfordring”.

Som reaktion på den stigende cybertrussel og kompleksitet skal kommunerne senest 1. januar 2027 samle deres it-drift i fire til fem it-serviceorganisationer – endnu flere datacentre der skal drives grønt og sikkert.

Vejen fremad

Der er ingen tvivl om at datacentre og AI er kommet for at blive. Spørgsmålet er: På hvilke betingelser? Vi kan ikke blive ved med at acceptere løfter om “grønne løsninger,” der aldrig materialiseres. Fire år efter Googles løfte om spildevandskøling venter vi stadig.

Danmark skal stille hårde krav:

Vandforbrug: Brug af rent drikkevand til datacenter-køling skal udfases med konkrete tidsfrister. Alternative kølesystemer – havvand, renset spildevand, luftkøling – skal være standarden, ikke undtagelsen.

Overskudsvarme: Alle nye datacentre over en vis størrelse skal som udgangspunkt levere overskudsvarme til fjernvarmenettet. Cost-benefit-analyser skal godkendes før byggetilladelse – men det er kun første skridt. Der skal konkrete måltal på bordet.

Grøn energi: Vi har brug for kontraktlig sikkerhed for at datacentre kun bruger vedvarende energi, ikke flydende fossile backup-løsninger eller importeret kulkraft i perioder med høj belastning.

Arealplanlægning: Prioriter placering på eksisterende industriarealer og områder hvor overskudsvarme kan udnyttes maksimalt. Stop den ukritiske fortætning på landbrugsjord og natur.

Transparens: Tech-giganterne skal offentliggøre reelle tal for vand-, energi- og CO₂-forbrug – ikke vage estimater og PR-venlige gennemsnit.

Politikerne skal vågne op. Når vi lokker datacentre til med billig strøm, skattefradrag og lempelige miljøkrav, outsourcer vi i praksis klimakrisen til vores egne børnebørn. Vi kan ikke både være verdens mest digitaliserede land og et grønt foregangsland, hvis vi ikke tager denne samtale alvorligt.

Næste gang du spørger ChatGPT om en opskrift, så tænk over det: Er svaret værd at drikke en halv liter vand for?