De fleste, der følger med i nyhederne, er bevidste om den stigende politiske vold i USA. Fra højlydte protester, der ender i sammenstød, til mere alvorlige, målrettede angreb, er den politiske temperatur steget markant. Men hvad mange måske ikke er klar over, er, hvor detaljeret og vidtrækkende den amerikanske regerings respons nu er ved at blive.

Nyligt offentliggjorte officielle dokumenter – et præsidentielt memorandum dateret 25. september 2025 og en bekendtgørelse (Executive Order) fra 22. september 2025 – afslører en ny, aggressiv strategi til bekæmpelse af det, der nu defineres som organiseret, indenlandsk terrorisme. Disse dokumenter arbejder sammen: Bekendtgørelsen giver den specifikke juridiske udpegning (af Antifa), mens memorandummet udstikker den brede, tværministerielle strategiske ramme for at handle på denne og lignende trusler.

Vi gennemgår de fem mest overraskende og betydningsfulde punkter fra disse dokumenter, som tegner et billede af en ny æra for national sikkerhed i USA.

Takeaway 1: Antifa er nu officielt udpeget som en indenlandsk terrororganisation

Den mest direkte og måske mest kontroversielle handling er den formelle udpegning af Antifa som en “indenlandsk terrororganisation“. Dette skete via en bekendtgørelse dateret den 22. september 2025. Med denne handling flyttes debatten om Antifa fra politisk retorik til officiel regeringspolitik med vidtrækkende juridiske konsekvenser.

Begrundelsen for denne beslutning er klart formuleret i dokumentet, som anfører, at gruppens handlinger udgør et mønster af vold med det formål at undertrykke lovlig politisk aktivitet og undergrave retsstaten. Den officielle udpegning er formuleret således:

På grund af det førnævnte mønster af politisk vold designet til at undertrykke lovlig politisk aktivitet og obstruere retsstaten, udpeger jeg hermed Antifa som en ‘indenlandsk terrororganisation’.

Denne formelle stempling er et markant skridt. Det giver myndighederne nye og stærkere værktøjer til at efterforske, overvåge og retsforfølge enkeltpersoner og grupper, der er tilknyttet bevægelsen, og signalerer et dramatisk skifte i, hvordan regeringen håndterer politisk motiveret vold fra denne kant.

Takeaway 2: Truslen opfattes som “sofistikerede, organiserede kampagner” – ikke isolerede hændelser

Et centralt punkt i det præsidentielle memorandum er, at den politiske vold ikke længere betragtes som en række isolerede, tilfældige hændelser. I stedet beskrives den som “kulminationen på sofistikerede, organiserede kampagner med målrettet intimidering, radikalisering, trusler og vold.” Denne formulering indikerer, at regeringen ser en bevidst strategi og organisation bag volden.

For at understrege alvoren af truslen fremhæver dokumentet en række chokerende statistikker og begivenheder. Blandt andet nævnes en “stigning på mere end 1.000 procent i angreb på amerikanske betjente fra Immigration and Customs Enforcement (ICE) siden 21. januar 2021.” Derudover henvises der til højtprofilerede sager som mordet på Charlie Kirk, mordet på en ledende medarbejder i sundhedssektoren i 2024 og mordforsøget på højesteretsdommer Brett Kavanaugh i 2022 for at illustrere trusselsbilledet.

Ved at definere problemet som organiseret og strategisk snarere end sporadisk og kaotisk, legitimerer regeringen en langt mere omfattende og koordineret indsats, der sigter mod at afdække og ødelægge hele netværk.

Takeaway 3: Regeringen vil “følge pengene” – helt ind i nonprofitorganisationer

En af de mest bemærkelsesværdige dele af den nye strategi er det intense fokus på at afdække og afbryde de økonomiske netværk, der støtter politisk vold. Memorandummet instruerer finansministeren i at “identificere og afbryde finansielle netværk” og pålægger chefen for skattevæsenet (IRS) at sikre, “at ingen skattefritagne enheder direkte eller indirekte finansierer politisk vold eller indenlandsk terrorisme.”

Denne “følg pengene”-tilgang er velkendt fra kampen mod internationale terrorgrupper som Al-Qaeda og kriminelle organisationer som mafiaen. At anvende de samme finansielle efterforskningsværktøjer – herunder overvågning af nonprofitorganisationer og deres donorer – mod indenlandske grupper repræsenterer et overraskende højt niveau af finansiel granskning og en markant eskalering af indsatsen.

Takeaway 4: Ideologien bag volden er nu officielt defineret og fordømt

Strategidokumenterne nøjes ikke med at beskrive voldshandlingerne; de definerer og fordømmer eksplicit den ideologi, som de mener driver dem. Hvad der beskrives som selvudnævnt “antifascisme”, stemples som en “‘antifascistisk’ løgn”, der er blevet et “samlingsråb brugt af indenlandske terrorister.”

Memorandummet identificerer en række “fællestræk”, som binder volden sammen. Disse omfatter:

• Anti-amerikanisme
• Anti-kapitalisme
• Anti-kristendom
• Støtte til omstyrtelsen af USA’s regering
• Ekstremisme vedrørende migration, race og køn
• Fjendtlighed over for dem, der har traditionelle amerikanske synspunkter på religion, familie og moral

Det er yderst sjældent, at en regering så specifikt kodificerer og navngiver en politisk ideologi som en direkte trussel mod staten. Dette skridt signalerer, at kampen ikke kun handler om at stoppe vold, men også om at konfrontere de idéer, der menes at ligge bag.

Takeaway 5: Indsatsen er rettet mod moderne taktikker som doxing og swatting

Regeringens strategi anerkender, at moderne politisk vold ikke kun foregår med fysiske våben. Den er i høj grad flyttet ind i den digitale arena. Memorandummet instruerer justitsministeren i at udstede specifik vejledning for at sikre retsforfølgelse af “politisk motiverede terrorhandlinger“, som inkluderer en række moderne taktikker.

Listen over handlinger, der skal retsforfølges, omfatter specifikt: “organiserede doxing-kampagner, swatting, optøjer, plyndring, ulovlig indtrængen, overfald, ødelæggelse af ejendom, voldstrusler og civil uro.” Ved at inkludere digitale chikane-taktikker som doxing (offentliggørelse af private oplysninger) og swatting (falske anmeldelser for at fremkalde en bevæbnet politiindsats) viser regeringen, at den forstår, hvordan intimidering og terror udføres i det 21. århundrede. Dette er et afgørende aspekt af en moderne strategi mod terrorisme.

Konklusion: En ny æra for indenlandsk sikkerhed

Samlet tegner disse dokumenter et billede af en amerikansk regering, der implementerer en detaljeret, omfattende og mangesidet strategi. Indenlandsk politisk vold bliver ikke længere behandlet som isolerede forbrydelser, men som en form for organiseret, terrorlignende aktivitet, der kræver en indsats på nationalt sikkerhedsniveau.

Disse dokumenter varsler utvivlsomt en ny og mere aggressiv tilgang til indenlandsk sikkerhed. Men mens regeringen opruster sit arsenal mod organiseret vold, melder det helt store spørgsmål sig: Hvor trækkes grænsen mellem at beskytte staten og at værne om de borgerrettigheder, den er sat i verden for at forsvare?