Præsident Donald Trumps anden embedsperiode er efter blot få måneder kendetegnet ved et systematisk og intensiveret angreb på grundlæggende amerikanske institutioner. Gennem en række præsidentielle dekreter, politisk pres og en aggressiv brug af føderale magtmidler udfordrer administrationen i en hidtil uset grad magtens tredeling, den frie presse og delstaternes rettigheder. En føderal dommers kendelse, der stempler indsættelsen af Nationalgarden i Los Angeles som ulovlig, markerer et foreløbigt juridisk højdepunkt i en udvikling, som eksperter betegner som “demokratisk tilbageskridt”.

Magtmidler mod egne borgere

Kernen i den seneste tids uro er administrationens vilje til at bruge statens magtapparat mod politiske modstandere og civile. I flere byer, herunder Chicago og Portland, har præsidenten forsøgt at indsætte Nationalgarden for at nedkæmpe protester – ofte mod de lokale borgmestres og guvernørers vilje.

Kulminationen kom i sidste måned, da en føderal domstol i Californien fastslog, at indsættelsen i Los Angeles var et brud på forfatningen. Kendelsen understreger en central konflikt: Præsidenten udfordrer den historiske magtbalance mellem forbundsstat og delstater. Samtidig har immigrationsmyndigheden ICE (Immigration and Customs Enforcement) fået friere tøjler end nogensinde. En ny politik har fjernet beskyttelsen af “følsomme steder,” hvilket betyder, at agenter nu kan foretage anholdelser på skoler og hospitaler, en praksis der skaber dyb frygt i lokalsamfundene.

Krigen mod viden og sandhed

Parallelt med magtanvendelsen kører en målrettet kampagne mod de institutioner, der traditionelt leverer uafhængig viden og information. Via præsidentielle dekreter er den føderale støtte til offentlige medier som NPR (National Public Radio) og PBS (Public Broadcasting Service) blevet skåret væk.

Angrebet rammer også uddannelsessystemet. Administrationen bruger føderale forskningsmidler som et magtmiddel til at presse eliteuniversiteter som Harvard og Cornell. Kravet er, at de skal tilpasse deres pensum og optagelsespolitik til regeringens politiske linje for at bevare deres finansiering. Kritikere, herunder organisationen American Civil Liberties Union (ACLU), kalder det et frontalt angreb på den akademiske frihed og et forsøg på at erstatte kritisk tænkning med politisk loyalitet.

Et mønster af nedbrydning

Disse handlinger er ikke enkeltstående tilfælde, men en del af et genkendeligt mønster, der ifølge analyser fra anerkendte tænketanke som Carnegie Endowment for International Peace er en intensivering af strategierne fra Trumps første præsidentperiode.

Dengang var angrebene primært retoriske – medierne var “folkets fjende”, og dommere blev udskammet på sociale medier. I dag er retorikken omsat til konkret handling. Resultatet er en gradvis, men målrettet nedbrydning af de “checks and balances”, der er designet til at forhindre magtmisbrug. Ved at svække retsvæsenet, delegitimere pressen og undertrykke den akademiske frihed fjerner administrationen de vagthunde, der skal holde magten ansvarlig.

For USA’s allierede, herunder Danmark, skaber udviklingen en dyb usikkerhed. Den liberale verdensorden, som USA har været garant for siden Anden Verdenskrig, bygger på et fundament af demokratiske værdier. Når fundamentet slår revner i Washington, mærkes rystelserne over hele kloden. Spørgsmålet er ikke længere, om det amerikanske demokrati er truet, men hvor modstandsdygtigt det vil vise sig at være.