Donald Trumps politiske adfærd kan virke kaotisk og impulsiv, men bag de konstante udbrud gemmer der sig en genkendelig og systematisk metode. Ifølge analyser af hans retorik og handlinger følger han en klassisk drejebog for autoritære ledere. Målet er at erodere en fælles, faktabaseret virkelighed og erstatte den med en, hvor han alene definerer, hvad der er sandt. Metoden kan koges ned til tre centrale trin: Slet fortiden, kontroller nutiden, og definér fjenden.
Denne tilgang er ikke unik for Donald Trump. Historikere og forskere i autoritære regimer, som f.eks. Ruth Ben-Ghiat, har påpeget, at kontrol med information og virkelighedsopfattelse er afgørende for enhver leder, der ønsker at centralisere magten hos sig selv. Ved at gøre sine tilhængere immune over for fakta fra uafhængige kilder som medier, domstole og videnskab, skaber lederen en loyal base, der vil følge ham på trods af åbenlyse modsigelser.
Trumps metode er en konstant, aggressiv kampagne mod objektiv sandhed, udført gennem tre parallelle strategier.
Trin 1: Slet Fortiden
Det første og mest fundamentale skridt er at omskrive historien, så den passer til den nuværende politiske dagsorden. Hvis fortiden kan gøres flydende, kan enhver ubelejlig kendsgerning elimineres.
Det mest markante eksempel er “The Big Lie” – den vedholdende påstand om, at præsidentvalget i 2020 blev stjålet. På trods af, at over 60 retssager blev afvist, og utallige genoptællinger bekræftede resultatet, er påstanden blevet et centralt dogme i MAGA-bevægelsen. Ved at slette den faktiske valgsejr til Joe Biden, omskriver Trump historien til en fortælling om forræderi og et illegitimt system, hvilket retfærdiggør angreb på selve de demokratiske institutioner.
Et andet eksempel er håndteringen af hans tidligere venskab med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. Efter i årevis at have pralet af deres bekendtskab, skiftede Trump og hans allierede spor. De forsøgte aktivt at få sagen til at forsvinde fra den offentlige bevidsthed, da den blev politisk skadelig. Fortiden blev aktivt slettet og erstattet af en ny fortælling, hvor forbindelsen blev benægtet eller minimeret.
Trin 2: Kontroller Nutiden
Samtidig med at historien omskrives, arbejder strategien på at dominere den nutidige informationsstrøm. Dette gøres primært ved at delegitimere alle alternative kilder til sandhed.
Trumps konstante angreb på anerkendte medier, som han konsekvent stempler som “fake news” og “folkets fjende”, er den mest direkte taktik. Formålet er at så en så dyb mistillid hos sine tilhængere, at de per automatik afviser enhver kritisk journalistik som en politisk motiveret løgn.
Samtidig føres der en kulturkamp mod institutioner, der former viden og sprog, såsom universiteter og forskning. Ved at angribe eksempelvis undervisning i kritisk raceteori eller DEI-initiativer (Diversity, Equity, and Inclusion) som samfundsskadelig “woke”-ideologi, søger Trump at kontrollere rammerne for den offentlige samtale og definere, hvilke tanker og ideer der er legitime.
Trin 3: Definér Fjenden
Det sidste trin i håndbogen er at kanalisere den usikkerhed og vrede, som de to første trin skaber, mod klart definerede fjender. Politiske modstandere fremstilles ikke som rivaler med andre holdninger, men som ondsindede og eksistentielle trusler mod nationen.
Denne strategi ses tydeligt i sprogbrugen. Politiske modstandere er ikke uenige, de er “utøj” (“vermin”), der skal “ryddes ud”. Efterforskere og dommere er ikke en del af retssystemet, men repræsentanter for en korrupt “deep state”.
Immigranter er et andet klassisk mål. Ved at male et billede af en “invasion” af “mordere og voldtægtsforbrydere” fra syd, skabes en ydre fjende, der retfærdiggør brutal politik og appellerer til den dybeste frygt i vælgerbasen. Denne dehumanisering gør det acceptabelt at tale om og implementere politikker, der ellers ville blive anset for ekstreme, fordi man ikke kæmper mod mennesker, men mod en trussel.
Samlet set udgør disse tre trin en kraftfuld strategi. Ved at slette fortiden, kontrollere nutiden og definere en fjende, kan en autoritær leder skabe en lukket informationsboble. Inden for denne boble bliver lederens ord den eneste sandhed, og hans vilje bliver synonym med folkets vilje. Det er den psykologiske forudsætning for at kunne afmontere et demokrati indefra.
Kildeliste:
- Ben-Ghiat, Ruth. Strongmen: Mussolini to the Present. W. W. Norton & Company.
- The Atlantic. A Warning.
- Brookings Institution. How authoritarians use misinformation.
- The New York Times. Trump’s Dehumanizing Language About Migrants.
- FactCheck.org. Trump’s Repeated False Claims About the 2020 Election.