En række opsigtsvækkende beslutninger fra Trump-administrationen vedrørende den dømte menneskehandler Ghislaine Maxwell har, kombineret med præsidentens egen aggressive retorik, udløst et åbent oprør blandt hans mest loyale støtter. Sagen, der begyndte med løfter om fuld gennemsigtighed, har udviklet sig til en dyb krise, der nærer mistillid til systemet og skaber en historisk splittelse i MAGA-bevægelsen.

Kernen i den eskalerende konflikt er Justitsministeriets håndtering af Ghislaine Maxwell og præsident Donald Trumps efterfølgende forsøg på at affeje hele Epstein-sagen. Denne kombination af tvivlsomme retslige manøvrer og politisk kovending har fået normalt trofaste medier og influencere på højrefløjen til at anklage administrationen for et “cover-up”.

Mistanke om en hemmelig aftale

Mistanken blev for alvor vakt, da vicejustitsminister Todd Blanche – Trumps tidligere personlige advokat – afholdt et møde med Ghislaine Maxwell. Ifølge kilder tæt på forløbet blev Maxwell tilbudt såkaldt “brugs-immunitet” (use immunity), hvilket betyder, at hendes vidneudsagn ikke kan bruges direkte imod hende.

Dette skridt blev af kritikere øjeblikkeligt set som en potentiel “quid pro quo” – en studehandel, hvor Maxwells tavshed eller samarbejde kunne blive belønnet. Spekulationerne tog yderligere fart, da Maxwell kort efter blev overført til et lavsikkerhedsfængsel i Texas, beskrevet som markant mere komfortabelt end hendes tidligere facilitet.

Den institutionelle modvilje mod gennemsigtighed blev understreget, da formanden for Kongressens retsudvalg (House Oversight Chair) på ubestemt tid udsatte en planlagt høring, hvor Maxwell skulle have vidnet. En beslutning, der af demokrater blev stemplet som en “forsinkelsestaktik” designet til at beskytte magtfulde personer.

Oprør i MAGA-lejren

Netop disse manøvrer har sendt chokbølger gennem Trumps bagland, som af justitsminister Pam Bondi var blevet stillet “en stor afsløring” i udsigt. Da afsløringen udeblev og i stedet blev erstattet af, hvad mange opfatter som beskyttelse af Maxwell, eksploderede frustrationen.

Indflydelsesrige konservative stemmer som Megyn Kelly, Tim Pool og Steve Bannon har åbent anklaget administrationen for at “dække over” sandheden. I en podcast udtalte Patrick Bet-David, en populær stemme i bevægelsen: “Vi blev lovet en klientliste. I stedet får vi at vide, at systemet beskytter sig selv. Det er præcis det, vi kæmper imod.”

Vreden kulminerede, da Donald Trump selv adresserede sagen. I stedet for at imødekomme kritikken fra sit bagland, afviste han hele Epstein-sagen som et “stort fupnummer” (hoax) orkestreret af Demokraterne. I et træk, der chokerede mange, rettede han skytset mod sine egne tilhængere for at tro på løfterne og kaldte dem “dumme republikanere” for at være faldet for “fupnummeret”.

En troværdighed i ruiner

Konflikten blotlægger en fundamental kløft i Trumps politiske projekt. På den ene side står hans image som en “anti-establishment”-kriger, der vil dræne sumpen. På den anden side står en administration, hvis handlinger – fra hemmelige møder til udsatte høringer – ligner netop den form for systemisk beskyttelse, han har svoret at bekæmpe.

Ved at angribe sit eget bagland for at kræve den gennemsigtighed, hans egen justitsminister lovede, har præsidenten sat sin troværdighed på spil i en sag, der for mange vælgere symboliserer den dybeste form for korruption: elitens beskyttelse af sine egne.