Kommentar

Trump på dobbeltfront: Indsætter militæret mod Iran og egne borgere

Præsident Donald Trump har på få dage taget drastiske skridt, der markerer en eskalering i brugen af militær magt på to adskilte fronter. Mens amerikanske bomber har ramt iranske atomanlæg i et risikabelt udenrigspolitisk opgør, er den amerikanske Nationalgarde blevet indsat mod civile demonstranter i Los Angeles. Denne dobbelte magtanvendelse har sendt chokbølger internationalt og internt i USA, hvor den har skabt dyb splittelse og rejst alvorlige spørgsmål om præsidentens autoritet og landets fremtid.

Den internationale krise blev udløst, da USA gennemførte en række luftangreb mod Irans atomanlæg, herunder det stærkt befæstede Fordow-anlæg. Præsident Trump erklærede efterfølgende, at anlæggene var blevet “totalt tilintetgjort”, og at angrebene var nødvendige for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Trumps selvsikre udmelding bliver dog draget i tvivl af efterretningsrapporter og militæreksperter, der peger på, at skadernes omfang er usikkert, og at Irans atomprogram sandsynligvis ikke er elimineret. Angrebene har medført skarp international fordømmelse og advarsler om “evigvarende konsekvenser”.

Samtidig med at det militære opgør med Iran eskalerede, udspillede der sig en alvorlig indenrigspolitisk krise i Californien. Som reaktion på omfattende protester mod Trumps skærpede immigrationspolitik og deportationer, tog præsidenten det kontroversielle skridt at indsætte Nationalgarden i Los Angeles. Beslutningen førte til sammenstød mellem militæret og demonstranter og udløste en juridisk og politisk strid om, hvorvidt præsidenten har beføjelser til at overtage kontrollen med en delstats nationalgarde mod guvernørens vilje. Kritikere, herunder juridiske eksperter og demokratiske politikere, har fordømt handlingen som et farligt overgreb på demokratiske rettigheder og et skridt i retning af autoritært styre.

Trumps beslutning om at bruge militær magt på begge fronter har skabt splittelse, selv blandt hans egne støtter. Mens nogle i MAGA-bevægelsen hylder præsidentens handlekraft, ser andre med bekymring på de potentielt katastrofale konsekvenser af en krig i Mellemøsten og brugen af soldater mod amerikanere.

Denne hidtil usete situation, hvor det amerikanske militær agerer som statens forlængede arm både i et globalt brændpunkt og i gaderne i en af landets største byer, efterlader USA i et vadested. Præsidenten forsøger at fremstille sig selv som en beslutsom leder, der skaber fred gennem styrke, men risikerer samtidig at antænde en ukontrollerbar international konflikt og underminere de selvsamme demokratiske principper, han har svoret at forsvare.

Kildeliste