Orwells “1984” præsenterer en dystopisk verden præget af totalitær kontrol, konstant overvågning, manipulation af sandhed og en vedvarende krigstilstand. Når man ser på verdenssituationen i dag, kan man finde flere paralleller til disse temaer, hvilket understreger romanens vedvarende relevans.

Overvågning og Kontrol: I “1984” lever borgerne, især partimedlemmer, under konstant overvågning via teleskærme, der både sender og modtager information. Enhver lyd over en hvisken og enhver bevægelse kan registreres af Tankepolitiet. Dagens verden ser en stigende anvendelse af digitale teknologier til overvågning. Eksempler omfatter de avancerede IT-systemer i EU’s Schengen-område, som Schengen Information System (SIS), Entry-Exit System (EES) og Visa Information System (VIS), der har til formål at øge sikkerheden og kontrollere grænserne. Selvom disse systemer har deklarerede formål som grænsekontrol og sikkerhed, rejser de også spørgsmål om individuel frihed og privatliv, ligesom projektet “protectnotsurveil.eu” antyder. Militære og spionage-relaterede videnskabelige fremskridt er fortsat, hvilket indikerer en fokus på at opdage, hvad et andet menneske tænker, og udvikle våben til masseudryddelse. Dette afspejler teleskærmens dobbelte funktion som både informationskilde og overvågningsredskab.

Manipulation af Sandhed og Virkelighed (Nysprog og Dobbelttænkning): Partiet i “1984” kontrollerer fuldstændigt fortiden og nutiden ved løbende at omskrive historie, aviser, bøger og endda fotografier. Dette gøres for at sikre Partiets ufejlbarlighed og forhindre borgerne i at have standarder for sammenligning med tidligere tider. Nysprog er designet til at indsnævre tankens rækkevidde og gøre kætterske tanker umulige at udtrykke. Dobbelttænkning er evnen til at holde to modstridende overbevisninger i sindet samtidigt og acceptere dem begge, hvilket er afgørende for Partiets magt.

I den virkelige verden ser vi eksempler på informationskontrol og spredning af misinformation. Rapporter om misinformation i Israel-Iran-konflikten og brugen af “gamle optagelser” i anti-regime protester i Iran viser, hvordan virkeligheden kan fordrejes. Debatter om “falske klimahistorier” og udtalelser om Ruslands “hybridkrig” i Europa indikerer en igangværende kamp om sandheden og fortællinger. Ruslands påstande om Ukraine som en “terroristhandling på jernbanelinjer” er eksempler på, hvordan stater kan kontrollere narrativer. Den måde, historien om krigen i “1984” ændres på, spejler den måde, information kan manipuleres på i nutidige konflikter for at passe til politiske mål.

Vedvarende Krig: I “1984” er verden delt i tre superstater – Oceanien, Eurasien og Østasien – som konstant er i krig, og alliancerne skifter hyppigt. Krigen er ikke primært for at erobre territorium, men for at forbruge overskudsproduktion og opretholde en psykologisk tilstand af frygt, had og tilbedelse af Partiet.

I dag er verden præget af talrige konflikter og geopolitiske spændinger. Krigen i Ukraine, konflikten mellem Israel og Iran, og situationen i Gaza er eksempler på igangværende, langvarige konflikter. Rapporter om ubådskabelsabotage i Østersøen og “hybridkrig” i Europa kan ses som elementer af en “vedvarende” og “udefinerbar” krig, der foregår under overfladen og bidrager til en konstant tilstand af usikkerhed. Ligesom i “1984”, hvor krigen ikke er tænkt til at ende i en afgørende sejr, er mange af nutidens konflikter også fastlåste og tjener ofte til at opretholde magtstrukturer og interne sociale dynamikker.

Social Kontrol og Undertrykkelse af Individualitet/Dissens: Partiet i “1984” stræber efter at udrydde individuelle følelser, loyalitet udover loyalitet over for Partiet og selve sexdriften, da disse kan skabe tanker, der er uden for Partiets kontrol. Børn bliver systematisk vendt mod deres forældre og opfordres til at spionere på dem. Tankeforbrydelse er den ultimative forbrydelse, og den straffes med genopdragelse i Kærlighedsministeriet, som kan indebære tortur og hjernevask.

I den virkelige verden er der mange rapporter om undertrykkelse af borgerrettigheder og politisk dissens. Protester mod regeringspolitikker, som ICE-razzier i USA, pro-palæstinensiske protester på universiteter, og demonstrationer mod krig og øgede militærudgifter, viser borgeres forsøg på at udtrykke uenighed. Amnesty International rapporterer om tortur, fængslinger og henrettelser i lande som Iran og Myanmar, og om brugen af arbitrær tilbageholdelse til at knuse modstand. Dette afspejler Partiets bestræbelser på at undertrykke enhver form for tankekriminalitet og modstand.

Økonomisk Knaphed og Ulighed: Oceanien i “1984” er præget af kronisk knaphed på basale fornødenheder som mad og tøj, hvilket er en bevidst politik for at øge betydningen af små privilegier og forstørre forskellen mellem sociale grupper. Selvom Partiets statistikker altid hævder, at levestandarden forbedres, forbliver virkeligheden grum.

Selvom dagens globale økonomi er langt mere kompleks, eksisterer der stadig betydelig ulighed og knaphed. Konflikter som den i Gaza fører til desperate søgen efter mad og humanitære kriser. Protester relateret til økonomiske forhold eller utilfredshed med levevilkår findes globalt. Mens den vestlige verden ikke oplever samme niveau af systematisk, bevidst skabt mangel som i “1984”, er der stadig systemisk ulighed og fordeling af ressourcer, der kan føre til utilfredshed og protester.

Samlet set fungerer Orwells “1984” som en stærk påmindelse om farerne ved ukontrolleret magt, informationskontrol og undertrykkelse af menneskelig frihed, hvor mange af romanens temaer kan genfindes i nuancer af den virkelige verdens aktuelle begivenheder.

KLIK HER: Hvis du hellere vil læse George Orwells “1984”.