Kunstig intelligens (AI) bliver i stigende grad integreret i militære operationer med det formål at gøre våben og strategier mere præcise og hurtigere. AI-systemer kan analysere enorme datamængder i realtid og foreslå måludvælgelse eller kampbeslutninger, ofte hurtigere og med højere nøjagtighed end mennesker.

Ifølge Forsvarsakademiet “gør [AI]-teknologien os hurtigere og bedre til at nedkæmpe en fjende” [fak.dk]. Moderne AI-værktøjer lover forbedret præcision, reduceret dødelighed og forbedret strategisk beslutningstagning i krigsførelse [ie.edu].

Her ser vi på, hvordan AI giver større nøjagtighed ved angreb, kortere beslutningstider, konkrete anvendelser i felten og udviklingen af autonome våbensystemer, med dokumentation fra officielle forsvarskilder, forskning og medier.

Øget præcision i kampsituationer

Kunstig intelligens kan dramatisk forbedre præcisionen af våben og rekognoscering. AI-drevne målsøgningssystemer kan eksempelvis “revolutionize precision [and] accuracy” i taktisk målretning [lineofdeparture.army.mil].

Ved at kombinere sensordata (radar, satellit, droner) med avancerede algoritmer kan systemet hurtigt identificere og tracke fjendtlige mål. Ifølge et feltartilleri-studie muliggør AI “analyse af enorme datamængder hurtigere og nøjagtigt, hvilket forbedrer målidentifikation og tracking” [lineofdeparture.army.mil].

I praksis har man set, at AI-systemer kan nedkæmpe hurtigt bevægende droner med langt større præcision end mennesker: Det amerikanske selvstændige “Bullfrog”-tårn indrettet med maskinpistol ramte små dronesammenslutninger med kun to skud på 200 meters afstand – noget, ingen menneskelig skytte kunne klare [wired.com].

Samtidig gør AI det muligt at justere våbenhastighed ud fra vind og terræn, minimere “collateral damage” og optimere ammunitionsudnyttelse. Ifølge Forsvarsakademiets seminar øger AI således vores evne til at ”vælge mål […] i en hastighed, der sætter menneskelig dømmekraft på prøve” [fak.dk], men ekspertisen fra industrielle aktører bekræfter gevinsten i præcision. F.eks. fremhæver industrikilder, at AI-systemer kan “identificere og skelne mellem militære og civile mål mere effektivt” end mennesker [ie.edu], hvilket potentielt mindsker utilsigtede tab.

Alt i alt viser både forsvars- og forskningkilder, at AI øger nøjagtigheden i både selvstyrende våben og støttefunktioner – fra automatisk artilleri-ild til AI-optik på håndvåben [lineofdeparture.army.mil, wired.com].

Hurtigere beslutningsprocesser

Militæret beskriver AI som en nøgle-teknologi til at accelerere beslutningsprocesser. Ifølge ICRC-blog er AI-støttede beslutningssystemer (AI DSS) ofte fremhævet af militære aktører som en mulighed for “hurtigere og forbedrede beslutningscyklusser” [blogs.icrc.org]. NATO og USA investerer i netop sådanne løsninger: DefenceScoop rapporterer, at NATO indkøber AI-platformen Maven Smart System for at forbedre “intelligence fusion and targeting, battlespace awareness and planning, and accelerated decision-making” [defensescoop.com].

På dansk kan det siges, at AI hjælper med at kombinere og bearbejde efterretningsdata på et niveau og tempo, som mennesker alene ikke kan matche. Data kan automatisk fusioneres og visualiseres for øverstbefalende, som dermed kan træffe hurtigere, bedre informerede beslutninger. Forsvarsforskere påpeger dog også, at den ekstreme hastighed kan risikere at overhale menneskelig dømmekraft [fak.dk]. Alligevel understøtter kilder billedet af et slagfelt, hvor AI-forslag kan nå frem til kommandoplansystemer på millisekunder – en klar fordel i moderne højtempo-konflikter [blogs.icrc.org, defensescoop.com].

Konkrete militære anvendelser

Kunstig intelligens bruges allerede i en række faktiske militære systemer og applikationer. De vigtigste eksempler inkluderer:

• Efterretning og overvågning (ISR): AI-algoritmer analyserer data fra UAV’er, satellitter og sensornetværk. De kan automatisk genkende køretøjer, våbensystemer eller faldskærmsudspring på store billedmængder. Studier viser, at AI forbedrer målnøjagtigheden i overvågning og kan reagere hurtigere end menneskelige analytikere [lineofdeparture.army.mil]. I det nuværende konfliktbillede har Ukraine f.eks. brugt AI-støttede systemer til at analysere optagelser og lokalisere strategiske mål (olieanlæg) for angreb [theguardian.com].
  
  
• Ubemandede fly og køretøjer: Droner udstyret med AI kan selv patruljere, finde mål eller gennemføre rekognosceringsmissioner. Guardian omtaler eksempelvis, at “det amerikanske militær har anvendt AI-drevne droner … til angreb mod russiske mål”, og at Israels militær har brugt et AI-værktøj til automatisk at udpege 37.000 mulige fjender på Gazastriben [theguardian.com].
  AI-drevne droner er også brugt til humanitære militær-relaterede opgaver – fx til at finde og uskadeliggøre miner i Ukraine [theguardian.com]. På næstved felt sker for eksempel AI-drevet mineudsøgning i realtid, illustreret ved droner, der automatisk opdager og markere bomber i jorden.
  
  
• Målprioritering og artilleri: AI anvendes til at foreslå hvilke fjendtlige enheder, der er mest kritiske at angribe. Simuleringsstudier viser, at AI-baserede prioriteringssystemer i test har “overgået traditionelle metoder” ved at nedkæmpe værdifulde mål med færre ressourcer [lineofdeparture.army.mil].
  Desuden hjælper AI med at beregne balistiske løsninger hurtigere og mere præcist ved artilleriild, idet algoritmerne indregner vind, luftfugtighed og terræn.
  
  
  
• Logistik og vedligeholdelse: Bag frontlinjerne har AI vist sit værd. Forudsigende vedligeholdelsessystemer (Predictive Maintenance) bruger realtidsdata til at forudsige materielsfejl, før de sker.
  Den amerikanske hær benytter fx applikationen Griffin, der ved hjælp af AI kan “forudsige vedligeholdelsesbehov…minimere nedetid, sikre missionens beredskab og reducere omkostninger” [army.mil].
  
  På samme måde optimeres forsyningskæder ved at AI styrer reservedelslagre og transport, så tropper til stadighed har det rigtige udstyr.
  
  
• Beslutningsstøttesystemer: AI indgår i avancerede kommando- og kontrolsystemer. Ved at behandle vejrudsigter, efterretninger og logistikdata kan AI-simulatorer hurtigt skitsere forskellige militære scenarier.
  
  Disse systemer anbefaler derefter optimale strategier for befalingsmænd. Ifølge ICRC hjælper sådanne AI-systemer ”beslutningstagere med at efterleve folkeretten og minimere risici for civile”, samtidig med at beslutningshastigheden øges [blogs.icrc.org].
  
  
• Træning og simulering: Virtuelle kampzoner og AI-modstandere forbedrer soldaternes uddannelse.
  AI kan skabe dynamiske træningsscenarier, der lærer af soldaternes handlinger og tilpasser modstandernes adfærd. Dette gør den taktiske træning mere realistisk og målrettet. (Kilder inden for simulering peger entydigt på styrket læring gennem AI-drevne træningsmodeller.)

Disse eksempler understøttes bredt i litteraturen og medierne. Den ovenstående liste (over anvendelser) tager afsæt i dokumenterede cases og analyser [lineofdeparture.army.mil, army.mil, theguardian.com].

Udviklingen af autonome våbensystemer

En vigtig trend er udviklingen af autonome våbensystemer – maskiner, der selv kan vælge og angribe mål uden løbende menneskelig styring. Ligesom Forsvarsakademiets seminar forklarer, handler det i dag ikke om fjerne “dræberrobotter” fra filmene, men om systemer, der understøtter – og på sigt måske overtager – beslutningsprocesser [fak.dk].

Støtte til disse påstande findes i taktiske analyser: Militære eksperter fremhæver, at autonome systemer kan virke som en force-multiplier, hvor færre soldater kan udføre samme mission mere effektivt [armyupress.army.mil]. Det betyder, at man kan udbygge felten (indsætte styrker i nye områder) og samtidig mindske egne tab ved at have robotter på særligt farlige poster. For eksempel udtaler USA’s egne undersøgelser, at droner og robotter egner sig til “kedsommelige, beskidte eller farlige” missioner [armyupress.army.mil], som traditionelle styrker helst vil undgå. Endvidere kan autonome våben operere ”i et tempo, der er hurtigere end mennesker kan opnå” [armyupress.army.mil], hvilket betyder, at et AI-system kan låse sig på og affyre mod et hurtigbevægeligt mål øjeblikkeligt – noget menneskelige skyder typisk ikke kan følge med.

Eksemplerne på autonome våben vokser. Israel, USA og andre investerer massivt i droner og ubemandede systemer, der efter skæringsdatoen 2025 kan samarbejde i sværme. Et kendt case fra nyhedsdækningen er det amerikanske autonome “Bullfrog”-system med maskingevær, der under prøver nedkæmpede trusselsdroner næsten helt uden menneskelig indblanding [wired.comwired.com]. Hvis Pentagon indfører Bullfrog, vil det ifølge Kongressen være det første offentligt kendte dødelige autonome våben i USAs arsenal [wired.com]. Samtidig udvikler kommercielle firmaer ubemandede kampfly og AI-styrede missilsystemer, og USA planlægger ifølge pressen at bruge flere milliarder på AI-drevne våben [theguardian.com]. Forskerne kalder dette en ”Oppenheimer-æra” for AI, hvor autonome våben ændrer militær magtbalancen fundamentalt [theguardian.com].

Alt i alt peger alt på, at AI’s militære effektivitet manifesterer sig gennem øget nøjagtighed og hurtigere respons. Praksis viser allerede konkrete gevinster med bedre ramme og færre fejltagelser, mens udviklingen af selvstændige våben for alvor er sat i gang [armyupress.army.mil, wired.com].

Samtidig diskuteres behovet for ansvarlig brug og kontrol – men de operationelle fordele (præcision, tempo, sikkerhed) er veldokumenterede i såvel forsvarsakademiske analyser som i militære rapporter og medier [lineofdeparture.army.mil, army.mil, wired.com].

NB: Billederne i denne artikel er AI-genereret.