---

Fra Allierede til Ærkefjender: Forståelse af Iran-Israel Konfliktens Farlige Nye Kapitel

I 2024 og 2025 blev verden vidne til et historisk og faretruende skift i Mellemøsten: Iran og Israel, to af regionens mest magtfulde nationer, udvekslede for første gang direkte missil- og droneangreb. Denne åbne konfrontation er kulminationen på en årtier lang “skyggekrig”, men den står i skærende kontrast til en ofte glemt fortid, hvor de to lande var nære allierede.

For at forstå, hvordan vi nåede dette bristepunkt, og hvad der kan ske nu, er vi nødt til at dykke ned i den komplekse historie, der forvandlede venner til fjender.

Den Glemte Alliance og Revolutionen i 1979

Før 1979 var forholdet mellem Iran og Israel bygget på pragmatisme og fælles interesser. Under Shah Mohammad Reza Pahlavi var Iran det andet muslimske land, der anerkendte Israel. De delte en fælles fjende i de pan-arabiske nationalistiske bevægelser og sovjetisk indflydelse. Samarbejdet var tæt:

• Økonomi: Iran leverede op til 60% af Israels olie.
• Militær: De delte militær teknologi og strategisk koordinering.

Den iranske revolution ændrede alt. Ayatollah Khomeini omdefinerede Irans identitet og udenrigspolitik. Israel blev fra den ene dag til den anden fjende med Iran og en ideologisk fjende, der skulle udslettes. Den israelske ambassade i Teheran blev lukket og overdraget til PLO, og alle bånd blev brudt. Anti-zionisme blev en central del af det nye regimes raison d’être.

Skyggekrigen: En Kamp via Mellemmænd

I de følgende årtier udkæmpede Iran og Israel en indirekte krig på flere fronter.

Irans “Modstandsakse”

Iran opbyggede et netværk af allierede og proxy-grupper, kendt som “Modstandsaksen”, for at projicere magt og konfrontere Israel på afstand. Gennem sin Revolutionsgarde (IRGC) har Iran finansieret, trænet og bevæbnet grupper som:

• Hezbollah i Libanon: Irans mest potente proxy, grundlagt i 1982 og bevæbnet med et massivt arsenal af missiler.
• Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) i Gaza: Selvom de er sunnimuslimske, har disse grupper modtaget millioner af dollars årligt i støtte fra Iran.
• Houthierne i Yemen: En stadig vigtigere brik, der kan svække og affyre langtrækkende missiler mod Israel.
• Militser i Irak og Syrien: Bruges til at angribe amerikanske og israelske mål og sikre forsyningslinjer.

Israels “Krig mellem Krigene”

Som svar udviklede Israel en proaktiv strategi kendt som “Krigen mellem Krigene” (MABAM). Målet er systematisk at nedbryde iranske kapaciteter uden at starte en fuldskala krig. Taktikkerne omfatter:

• Luftangreb: Hundredvis af israelske militære enheder og efterretningsoperationer deltog for at forhindre våbenleverancer til Hezbollah.
• Attentater og Sabotage: Målrettede drab på iranske atomforskere og mystiske eksplosioner på følsomme militær- og atomanlæg.
• Cyberkrig: En konstant digital kamp, der startede med det berømte skyggekrig, som ødelagde iranske centrifuger. Siden da har begge sider udført angreb på hinandens kritiske infrastruktur.

Det Nukleare Omdrejningspunkt

Kernen i konflikten er Irans atomprogram. Programmet blev startet under shahen med amerikansk hjælp, men efter revolutionen blev det genoptaget i hemmelighed. Mens Iran fastholder, at programmet er fredeligt, ser Israel det som en eksistentiel trussel.

I 2015 blev JCPOA-atomaftalen indgået, hvilket begrænsede Irans atomare aktiviteter mod sanktionslettelser. Men Iran brød aftalens begrænsninger og accelerere sin uranberigelse til niveauer tæt på våbenkvalitet. I juni 2025 konkluderede FN’s atomenergiagentur (IAEA), at Iran ikke overholdt sine forpligtelser, hvilket blev den direkte udløsende faktor for Israels massive angreb.

Fra Skygge til Åben Krig (2024-2025)

En række begivenheder tippede balancen fra en skjult til en åben krig:

1. April 2024: Et israelsk angreb på Irans konsulat i Damaskus.
2. April 2024: Irans første direkte missil- og droneangreb på Israel som svar.
3. Oktober 2024: Endnu et iransk missilangreb som hævn for drabet på Hamas- og Hezbollah-ledere.
4. Juni 2025: Efter den kritiske IAEA-rapport iværksatte Israel en omfattende luftkampagne mod Irans atomprogram og militære ledelse.
5. Juni 2025: Iran svarede igen med missilangreb, hvoraf nogle trængte igennem Israels luftforsvar og forårsagede civile tab og skader.

Hvad Sker der Nu? En Region på Vippen

Konflikten er trådt ind i en ny og farligere fase. De gamle “spilleregler” for skyggekrigen er væk, og tærsklen for direkte angreb er permanent sænket. Fremtiden er usikker, med flere mulige scenarier:

• Kontrolleret Eskalering (Mest Sandsynligt): En “varm krig” med periodiske, men intense, militære udvekslinger. Begge sider forsøger at undgå en altødelæggende regional krig, men risikoen for fejlkalkulationer er ekstremt høj.
• Fuldskala Regional Krig (Muligt): En enkelt fejlkalkulation kan udløse en katastrofal krig, der vil trække hele regionen med sig og forårsage en global økonomisk krise.
• Deeskalering og Diplomati (Usandsynligt): En diplomatisk løsning kræver intensiv mægling og en vilje til kompromis, som i øjeblikket virker fjern. De nuværende angreb har styrket hardlinere på begge sider og saboteret forhandlingssporet.

Mellemøsten står over for en lang periode med ekstrem spænding. Verden holder vejret og håber, at lederne i Teheran og Jerusalem vil vælge en kurs, der undgår en katastrofe, der vil få konsekvenser langt ud over regionens grænser.